Chokoladens historie

Lidt om chokoladens historie.

Det var Mayaguden Quetzalcoatl, som gav menneskene kakaotræet. Mayaerne betragtede derfor træet som guddommeligt. Kakaobønnerne var en del af de religiøse ceremonier og blev også brugt som betalingsmiddel. For 50 bønner, kunne man købe en god slave.
Aztekerne kaldte den drik de lavede af bønnen for Chokolatl - hvilket betyder gudernes drik.
Det var på grund af kolonialiseringen i starten af 1500 tallet at man fik kakaoen til Europa.

Tidspunkt og sted kendes ikke med sikkerhed, men vi ved at man omkring 1650 kunne købe chokoladekager i Italien og at der i 1660 var offentlig servering af chokoladedrikken i Holland.

Det var fra starten af en luksusspise for de velhavende og det er først i det 20´ende århundrede at chokoladen blev hvermandseje.

Hvor kommer chokoladen fra?

Chokoladen kommer fra kakaotræet der vokser mange steder i verden, men primært på Elfenbenskysten, Ghana og Nigeria. Og i mindre omfang i Central- og Sydamerika.

Træet er samme størrelse som et æbletræ og frugten er gulbrun i omtrent samme form som en squash. Indeni ligger omkring 50 hvide bønner der har samme form som mandler.

Når frugterne er modne skæres de af træet, flækkes og kernerne tages ud. De hvide bønner ligges til gæring i omkring 8 dage. Denne proces kaldes fermentering og er meget vigtig for endelige aroma og kvalitet.
Når fermenteringen er slut tørres bønnerne og sendes videre til chokoladefabrikanterne.

Her ristes bønnerne, hvorefter de knækkes og skallerne sorteres fra. Resten valses fint og opvarmes.

Chokolademassen presses og deles derved i tre hovedprodukter: kakaomasse, kakaopulver og kakaosmør.

Den videre forarbejdning afgør hvilken type chokolade der kommer ud af det.
Til den mørke chokolade blandes kakaosmør, kakaomasse og kakaopulveret i forskellige blandingsforhold. Derefter tilsættes sukker, lecithin, vanille eller vanillin.

Til flødechokoladen tilsættes endvidere mælkepulver.
Til den hvide chokolade blandes kakaosmør, mælkepulver og sukker. Den indeholder altså ikke kakaopulver.

Hvordan man smager på chokolade.

Som med vinsmagning er chokoladesmagning en kunstart og noget man skal træne sig selv op til. Dette kan givetvis være mindst lige så fornøjeligt som at træne i vinsmagning.

Der er forskellige parametre at bedømme chokoladen ud fra:

Når du får chokolade i hånden så lugt til den, føl aromaen og tag et ordentligt kig. Udseendet kan godt fortælle en del om kvaliteten. Den skal være skinnende og den skal knække med en god lyd. Knækket skal være rent og ikke smuldrende eller grynet.

Om man kan lide smagen og lugten er naturligvis individuelt. Men lad den smelte på tungen i et langsomt tempo for rigtig at kunne sanse både smag og eftersmag. Bemærk desuden konsistensen, er den blød og smeltende på tungen eller er den mere grynet. Smagen afhænger af hvilken sort kakaobønner der er brugt samt hvad der ellers er kommet i blandingen.

Chokoladens egenskaber.

Kemi.
Det ville næsten være umuligt at fremstille kunstig chokolade, da smagen er sammensat af over 300 forskellige stoffer.
Mange af disse stoffer har gode egenskaber, blandt andet er der i chokolade samme mængde antioxidanter som i frugt og grønt.
Af stimulerende stoffer er der ikke overraskende en del.
Eksempelvis theobromin og phenylethylamin der er stoffer der minder om koffein.
Desuden frigiver kroppen ved indtagelse af chokolade den naturlige stimulans fenylalanin.

Vanedannende.
Den stimulerende effekt ved disse stoffer gør at chokolade faktisk godt kan være vanedannende. Men det er der dog ikke noget farligt i så længe man begrænser sit forbrug til lidt men godt. For de gode egenskaber gælder kun for den mørke chokolade af en rimelig kvalitet.

Lever længere.
En undersøgelse fremlagt i British Medical Journal i 1998 viste at folk der spiser slik/chokolade lever længere end folk der ikke gør det.
Men det skyldes sikkert at folk der tillader sig selv at spise slik/chokolade har en bedre livskvalitet og er livsnydere.